Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere her.

Om os

Lisette Lys startede i 1968 i en container i Bagsværd. Gennem årene har lysstøberiet flyttet lidt rundt på Sjælland og ligger nu på Stevns lige ved Stevns fyr. Vi holder til på en gammel gård, hvor længerne er bygget om til gårdbutik og støberi, hvor vi selv fremstiller de hånddyppede og håndstøbte lys.

Da alle lysene er håndlavede, vil der være små forskelle på produkterne. Alle lys er gennemfarvede, og de brænder længe og flot, blot man følger foreskrifterne for pasning af et Lisette Lys.  Umiddelbart vil du som kunde synes at vores lys er dyrere end dem du køber i supermarkedet, men kigger du på brændetiden, gennemfarvningen og kvaliteten af lyset, får du meget mere for pengene. Vores lys bliver lavet af ISO certificeret paraffin.


”Lisette Lys - skaber hyggen hvor mennesker mødes”

 

Vi ser frem til at mødes på nettet eller i vores butik på Hærvejen 30 i Tommestrup. I butikken vil du, ud over vores lys, kunne finde lysestager, fader og skåle samt diverse nips og pyntegenstande.

Hvis du bestiller vores lys på nettet, vil du kunne opleve at pakkefyldet varierer. Variationerne i pakkefyldet skyldes, at vi prøver at efterleve et af FN's verdensmål. Vi har indgået en aftale med en lokal virksomhed, om at aftage deres pakkefyld.

Mangler du lys i special mål, er vi måske dem der kan hjælpe dig, da vi selv fremstiller alle vores lys. Skal du holde fest og mangler du lyset der passer til farven på servietten så kom også forbi vores butik, så kan vi sammen finde en løsning.

Se butikkens åbningstider under menuen   Fysisk butik.
 

På gensyn

Karina og Peter Madsen